Kristoffer's homepage


Menu

Mig

T4J

Links


Mig

Jeg hedder så Kristoffer Mortensen og er 18 år. Jeg kommer fra en lille by i det nordlige Jylland som hedder Tylstrup. I byen bor der ikke flere end et par tusinde så det er en ret lille by. Nogle gang er den da også lidt kedelig at bo i, men så må man jo bare selv sørge for, at der sker et eller andet.

Jeg er i øjeblikket ved at ta´ den treårige HH på Aalborg Handelsskole afdeling Saxogade. Jeg er først ved at være færdig med 1. år, så der er lang vej endnu, men mon ikke jeg klarer det? Jeg må indrømme at det hænger mig langt ud af halsen, men på den anden side har jeg aldrig haft det godt med skole, så jeg prøver bare på at overleve.

I min fritid spiller jeg lidt fodbold i Tylstrup, men det er på meget lavt niveau, da jeg er lidt ude af form. En af de ting jeg bruger meget tid på er kirken. Der mødes jeg ihvertfald et par gange om ugen for at være sammen med mine venner og Jesus. Det kan du læse mere om under punktet T4J.

Jeg går også og arbejder lidt for at skaffe lidt lommepenge, bl.a. i en døgnkiosk hvor jeg har ca. 10 timer om ugen. Jeg gør også rent i et solcenter som giver 500 om måneden . Det er ikke det helt vilde, men det er da penge! Her fra den 1. april begynder jeg at få SU så der bliver der liv og glade dage.

Jeg ved ikke helt hvad der er interessant at fortælle om mig, men én er at jeg skal være leder på en kristen teenagelejr, kaldet Crossroadz v. 01, som foregår i sommerferien, nærmere bestemt uge 29. For at læse mere om lejren kan du surfe ind på www.crossroadz.dk Denne lejr henvender sig til unge mellem 13 og 19 år.